800 Demonstranter:


http://www.bzby.dk/laes.php?id=10

14/1-04

800 Demonstranter: Fingrene væk fra vores Ungdomshus!

Ca. 7-800 demonstranter underkendte i dag byrettens tanketomme dom. Kl 17:00 gik vi fra ungeren. Stemningen var totalt i top. Højtalervognen gjaldede fed, politisk punkrock ud til os. Kampord som "Fingrene væk, Det er vores ungdomshus" og "Bål og Brand og Rudeknus, Hvis de rører vores hus" afløste hinanden. Fyrværkeri og ildshow imponerede. Turen gik fint indtil rådhuspladsen.

bzby.dk - 14/1-04 21:34:03

Desværre besluttede vores (u)venner i blåt at ændre vores rute ved at stille en kæde kampklædt politi i vejen for os. Efter en del forvirring besluttede vi at efterkomme politiet underlige krav. Dette forhindrede dog ikke politiet i at angribe demonstrationen adskillige gange, med en anholdt og en del knubs til følge. Politiet prøvede bagefter at angribe højtalervognen. Heldigvis kunne bilruderne godt holde til at politiet bankede på dem med deres knytnæver. Kun forruden fik et spindelvæv. Godt sammenhold fra demonstranternes side forhindrede politiet i at anholde eller tæske endnu flere skønt de prøvede et par gange mere.

Alt i alt var demonstrationen en klar sejr. Demonstrationen viser at vi er klar til at slås for vores ungdomshus.

Der var ingen problemer på turen ud til rådhuset.Der var heller ikke noget kampklædt politi. Det beviser at politiet skal holde sig væk hvis de ønsker at undgå ballade. De handler yderst ulogisk og tumpet men vi kan klare det når vi holder sammen. Når vi gør det får de aldrig lov at røre ungeren.

Men først og fremmest viser dagens demonstration at Ungeren ikke overgiver sig uden kamp!

Ungeren Overgiver sig Aldrig!

Ungdomshuset: http://www.ungeren.dk/

bz i danmark: http://www.bzby.dk/

bzby


tilbake til hovedsiden