Klokken 02:30, natten til onsdag, indtog folk fra aktionsgruppen "BZningen" for tredie gang Det blå hus


source: http://www.direkteaktion.dk

Klokken 02:30, natten til onsdag, indtog folk fra aktionsgruppen "BZningen" for tredie gang Det blå hus på Frederiksberg-siden af Åboulevarden . Et banner med teksten "Boliger til alle, frirum uden kontrol" pryder nu husets facade. Et par betjente har været forbi og bedt bz'erne om at forlade huset frivilligt, hvilket aktionsgruppen ikke har tænkt sig.

Besatte skib Efter politiet mandag smed besætterne ud af Det blå hus, valgte aktionsgruppen tirsdag at besætte et sejlskib under bådemessen i Bella Centeret. Dette gik dog mindre heldigt. En flok agressive bådesælgere gik direkte til angreb på besætterne, og truede med at kaste folk over rælingen, hvis ikke de forlod skibet omgående.

BZningen har for tredje gang besat det tomme hus, hvilket er den ideelle mulighed for alle med en lille frihedshungrende bz-trold i maven til at springe ud af døren og gribe venner og venninder i hånden, og så ellers bare komme i gang. Der er masser af huse tomme rundt omkring, og der er mere end tidligere brug for frirum - uden racisme, intolerance, vold og stoffer. Steder hvor det er tilladt at udvikle sig. "

.


tilbake til hovedsiden